Vegans and the vegan movement...

I do not mind what people eat (as long as it is not newborn babies). I know several vegans whom I respect. Unfortunately for them, more annoying and extreme people are spearheading the vegan movement with angry (and often silly) attacks on the other 99% of the population for not being vegan. It annoys the cr*p out of me ... I despise missionaries of all kinds.

A few days ago two vegans attacked a very popular Danish TV show called "Nak & Æd" (Kill & Eat). The show follows a hunter and a cook on different hunts around the world and it always ends with them making a dinner of what they've hunted. It is aired on the national TV Channel and it is now in its 12th season.

The two writers attacking the show in one of the bigger mainstream newspapers in Denmark hide behind their academic titles and "forget" to tell their readers, that they are both vegans, which makes the attack quite dishonest. Furthermore they base their arguments on an assumption that killing animals for food is universally bad and that it is "an active ethical choice" for human beings NOT to be vegan.

I would like to see these two privileged western people explain to a Zimbabwean farmer that his lifestyle is unethical and that he could simply make another choice (that involves vitamin supplements he would never be able to afford from the western biochemical industry).

The vegan movement is actively trying to redefine human nature - including our physiology and nutritional needs. It is stupid.

My reply in the newspaper today is in Danish .... but I am sure you can guess what the gist of it is.

"Jæger: Angrebet på "Nak & Æd" er blot endnu er snæversynet og puritansk vegansk prædiken

JENS ULRIK HØGH

Jæger, kommunikationsansvarlig for Nordisk Safari Klub
Forfatterne Jacob Birkler og Mickey Gjerris angriber (Pol. 25.1.) det populære TV-program ’Nak & Æd’ for at formidle den holdning, at »dyr er underlagt mennesker og derfor kan nakkes og ædes, som vi lyster«. Forfatterne ender med at konkludere »at det at nakke og æde dyr ikke er en naturlig rettighed eller selvfølge, men et aktivt etisk valg, som de to værter og seerne bør argumentere for.«

Der er mange huller i den prædiken. Først og fremmest hviler den på ønsketænkning. Der mangler også en god forklaring på, hvorfor forfatterne tilsyneladende opfatter det som en selvfølgelig præmis for debatten, at det at dræbe et dyr for at spise det er negativt og derfor noget, der skal undgås.

I 2021 levede omkring 180.000 danskere ifølge en undersøgelse foretaget af Coop Analyse vegetarisk. Det svarer til omkring 3 procent af befolkningen. Ud af disse anslår Dansk Vegetarisk Forening, at omkring 25 procent, altså lidt mindre end 50.000 mennesker, lever vegansk. Det betyder, at 97 procent af den danske befolkning spiser kød og dermed accepterer drab på dyr til konsum. For blot tre eller fire generationer siden var andelen af kødspisere i befolkningen tæt på 100 procent.

Tidligere tiders fravær af veganere skyldtes, at det først i de seneste generationer er blevet praktisk muligt at leve 100 procent vegansk i kraft af moderne kosttilskud. Der findes nemlig en række væsentlige vitaminer og mineraler, som stort set udelukkende kan indtages naturligt, hvis man spiser animalske produkter. Mest kendt og måske væsentligst af disse er B12-vitamin, som i realiteten kun findes i animalske produkter. Man kan klare sig i flere år uden friske B12-tilskud, men kronisk mangel medfører i længden skader på centralnervesystemet og i værste fald død. Derfor har ingen naturfolk nogensinde levet vegansk igennem generationer. Moderne veganere er afhængige af B12-vitamintilskud.

Derfor er frivillig veganisme også en luksus udelukkende for privilegerede mennesker i ilande som Danmark. Ude på landet i Zimbabwe eller Bangladesh er veganismen helt enkelt ikke en praktisk mulighed. Når Gjerris og Birkler skriver, at det ikke er »fysiologisk nødvendigt at spise kød«, er det med andre ord en sandhed med store modifikationer. Det er mere korrekt at skrive, at det er muligt at overleve i Danmark uden kød, så længe den biokemiske industri kan forsyne os med erstatningsprodukter.

Langt det meste af det kød, der spises af de 97 procent af danske forbrugere, som spiser kød, er produceret i det moderne landbrug med de vilkår for dyrenes liv og død, som den industri har at byde på. I ’Nak & Æd’ er det vilde dyr, der nedlægges og spises. Dyr, som har levet et liv i overensstemmelse med deres natur under åben himmel på naturens præmisser. Jagten i programmet afspejler den jagt, som bedrives de steder, hvor programmerne bliver optaget. Den er gennemreguleret og bæredygtig. Der dør ikke flere dyr i naturen, når der drives bæredygtig jagt, end der ville gøre i de samme områder helt uden jagt.

Det er derfor min påstand, at jagt, som den bedrives i ’Nak & Æd’, fremmer dyrevelfærden for de dyr, vi spiser. Set i et rent dyreetisk perspektiv bliver angrebet på udsendelsen dermed særdeles kontraproduktivt.

Det ligger dybt i os at være et af de rovdyr, der nedlægger og spiser andre dyr. Milliarder af års evolution har helt enkelt formet os til en tilværelse som jægere og samlere. Vores fysik, vores intellekt, vores instinkter er fintunede til opgaven. En hest kan slet ikke lide smagen af kød. Vi mennesker elsker det så højt, at fødevareindustrien på fuld kraft forsøger at imitere smagen, konsistensen og udseendet af bacon i rent plantebaserede produkter. Det sker naturligvis, fordi selv veganeres og vegetarers kroppe længes efter oplevelsen af at spise kød – en længsel, som ligger dybt i vores gener.

At en mikroskopisk gruppe privilegerede mennesker i den udviklede del af verden pludselig får teknologisk mulighed for at udleve en kosttilskudbaseret tilværelse uden kød, ændrer ikke på menneskets natur. Og det virker lidt bagvendt, at mennesker, der argumenterer indædt for, at dyrene skal leve anstændige og naturlige liv, samtidig brænder så hårdt for at forhindre alle os andre i at følge vores menneskelige natur. Der er intet galt i at nakke og æde vilde dyr.

Jeg sidder tilbage med en klar følelse af, at angrebet på ’Nak & Æd’ blot er endnu en ganske snæversynet og puritansk vegansk prædiken om, at alle mennesker burde være som veganere. Det er tekster som den, som stiller veganerbevægelsen i et irriterende nyreligiøst og missionerende lys. Veganere kan kun eksistere i kraft af moderne teknologi. Dem om det. Jeg vil hellere bare være menneske, og jeg skammer mig ikke det mindste over, at jeg gerne nedlægger vilde dyr og serverer dem for min familie.

Jens Ulrik Høgh